Kunderne mente

Læs hvad vores rejsegæster fortæller om deres rejser med Tiffany Tours:

Hej Sabrina 

Jeg vil bare lige kvittere for en rigtig dejlig ferie på Bali!

Den var meget fint planlagt, gode hoteller, og alt klappede.

Tak for det! Vi vil ikke tøve med at anbefale Tiffany til andre.

Med venlig hilsen

 Lene Glyngø


Hej Karen.

Tak for dit brev ang. vores fantastiske tur til Sydamerika.

Det var på alle måder en uforglemmelig tur med mange store oplevelser, Påskeøen, Machu Picchu, Titicaca-søen osv.

Vi vil gerne benytte lejligheden til stor ros til vores dygtige rejseleder Henrik. Hans menneskelige, faglige og sproglige egenskaber/kundskaber nød vi alle stor glæde af.

 

Med venlig hilsen

Lis & Sten  Andersen, 2840 Holte.

Kære Sabrina,

 Vi vil bare gerne sige  1000 TAK for en super godt planlagt tur til Cairo, hvor vi på få dage fik nogle fantastiske oplevelser og også tid til afslapning. Vi var 8 voksne, og det fungerede rigtigt godt med at have vores egen minibus og guide. – Især den dansktalende egyptolog Amir var utroligt vidende og en god fortæller, så selv dem, som tidligere har besøgt Cairo, var meget begejstrede og fik mange nye oplevelser. Udflugterne var godt planlagte, jeres guider og chauffør meget præcise, så der var aldrig unødvendig ventetid. – Vi sparede også meget tid ved, at jeres guide Ihab hentede os helt ude i lufthavnen og var behjælpelig med både visum og indcheckning på hotellet. – Det var bare luksus og supergod service!

Der er ingen tvivl om, at vi alle 8 vil anbefale Tiffany Tours til vores venner og bekendte!

Mvh

Torben og Jette Kjerulff


Klassisk rejse Ægypten 15. oktober 2011

Kære Sabrina

Vi har været meget tilfredse med vores Ægyptenstur. Det blev jo nærmest individuel rejse med egne busser og guider,  især inspirerende og meget vidende guide i Luxor. Tillige blev vi indkvarteret i en dejlig stor suite i Cairo. Krydstogtskibet var ligeledes i top – så mange tak for et godt arrangement!
Oluf Gamst


Familietur til Cairo, september 2011.
Det var første gang vi rejste med Tiffany Tours, som vi valgte på grund af fleksibilitet med hensyn til valg af rejsedage. – Og det bliver næppe sidste gang!

Vi var tre generationer (otte personer i alderen 18-72 år), der rejste sammen på en 5-dages tur til Cairo. Sabrina Gundvald, Tiffany, gav en god vejledning med hensyn til sammensætning af programmet for den korte tur, samt ideer med hensyn at tilrettelægge af de praktiske forhold.

Takket være en god, lokal transport (en minibus, hvor vi alle både kunne høre og se) kom vi forbavsende hurtigt gennem Cairos pulserende trafik. Samtidig var det muligt for os alle at se de udpegede bygninger m.v. og høre de orienteringer, som vor (også dansktalende) lokale guide, Yasser Kamal, gav undervejs.

Den vidende og rutinerede Yasser og vor dygtige chauffør førte os sikkert gennem den menneske- og bilfyldte millionby til en omfattende variation af kulturelle og historiske seværdigheder, som vi fik grundige orienteringer om. Derudover fik vi en mængde oplysninger om de nutidige politiske og praktiske forhold i Ægypten.

Sabrinas valg af hotel (det moderne og smukke Swiss Inn, Pyramids Golf Resort i det vestlige Cairo) faldt i alle deltagernes smag, ikke mindst på grund af den gode service og mulighederne for afslapning ved den store pool.

Vor positive oplevelse med denne rejse gør, at vi trygt kan anbefale Tiffany Tours som leverandør af individuelle rejser, og vi vil ved fremtidig ferieplanlægning kigge grundigt på Tiffany’s hjemmeside, for firmaet er sikkert lige så effektivt i forbindelse med planlægning af ferieture til fjernere områder. - Og så har Tiffany sikkert lige så professionelle lokale samarbejdspartnere på andre destinationer, som den vi oplevede med Sylvia Tours, der ydede transferstøtte og lokal transport i Cairo.

Mange tak til alle, ikke mindst til Sabrina!

Kirsten og Svend Volden, Slagelse   

Jeg deltog i jeres rejse "Barnaby´s Fodspor" 7/5 - 14/5 d.å., og var meget glad for turen.

 

Hotellerne var fine, dog skulle man måske vælge et andet hotel end Bowden Hall Hotel på grund af beliggenheden, lidt for langt fra byen.

 

Chaufføren var et rart menneske, der kørte rigtig godt.

 

Der var mange gode oplevelser, nogle af de bedste var dog mødet med Colin Dexter og museums besøgene, hvor der var voksdukker og levende mennesker i alle rummene.

Det var virkelig fantastisk. Smukke huse overalt. Ja det var en dejlig tur, ikke mindst fordi vi havde en virkelig god, dygtig, venlig guide i Lise Lotte Frederiksen, HURRA for hende. 

 

Venlig hilsen Birthe Jørgensen

Hej Sabrina,

Tak for DVD'erne. Vi glæder os sådan til vi igen kan komme "hjem" til Egypten, med jer igen. Det har været vores livs største oplevelser de sidste 3 år, bare at opleve det i 3 år  i træk, og aldrig det samme. For 2 år siden sejlede vi fra Luxor til Aswan, blev kørt derfra til Rødehavet, det liv vi så derfra til Luxor, inde fra landsiden var fantastisk. En lang tur i bil, men helt utrolig smuk. De sidste 2 år var vi bare os 2, vi fik en fantastisk god service, aldrig har vi ventet på en aftale, guiden var der altid før aftalt tid, altid venlig og  hjælpsom, det er det der gør det hele så fantastisk. Jeg håber alt må ende godt i Egypten, folket fortjener et godt, demokratisk og trygt liv, vi har kun mødt venlighed og hjælpsomhed, så mit hjerte er med dem.

 

Mange gode hilsener Ove

 
Hej Sabrina.
 

Vi havde regnet med, at vi for 4. gang skulle have været hjem til Egypten i år, men et par begivenheder gør det ikke muligt nu.

 

Vi har nu været 3 gange med "dig" dernede, det har været fantastisk gode oplevelser, hver gang større og større. Sidste år var flyet fra Cairo en time forsinket til Aswan, ellers havde vi ikke kommet med. Da vi stod i ankomsthallen og ventede på vores bagage kl. 00.30, kom den samme repræsentant fra Sylvia og tog i mod os, som de foregående år. Da han så os, lyste han op i et smil og gav os begge et kram, det skal der meget til i Egypten, welcome home sagde han, det var så stort. Vi havde bl.a  valgt en flytur til Abu Simbel, han var bare fantastisk. Sylvia er bare så dygtig og service minded, derfor er vi kede af, vi ikke kommer af sted i år

 

Vi håber på, at det er muligt næste år. Jeg ved du har fået lavet en tv udsendelse på TV 4 med en Egypten rejse, kunne vi få en af dem?

 

Venlig hilsen Ove Janø

27 februar 2011


Undertegnede Esther og Alex Sander, vil gerne hermed sige tak for en utroligt veltilrettelagt tur til Egypten, som vi har foretaget fra 30. marts til 10. april 2011. Vi har én gang før oplevet et rejseselskab, hvor alt fungerede, og troede ikke dette kunne lade sig gøre igen, men her tog vi fejl. Tiffany Tours skal have den største ros for, at intet, og jeg siger intet mislykkedes. Det var lige fra vi landede i Cairo, hvor den første hjælper stod næsten ude ved flyet, for at tage imod, til Michael med sit venlige smil førte os til hotellet, og på vejen ind fortalte ivrigt om hvad vi kørte forbi, og ikke mindst pladsen hvor deres oprør havde været.
 
Dagen efter blev vi afhentet af Pia Jeppesen, som ligeledes med sin utrolige dygtighed førte os gennem Pyramiderne. Tilbage til hotellet hvor Michael igen venligt sørgede for transport til lufthavnen, som afrejsetidspunktet var udskudt med 2 timer, lidt ærgerlig, da vi ellers kunne have nået det store museum i Cairo. I Luxor stod så Hassan som fik os transporteret til Kings Island hvor vi havde nogle pragtfulde værelser, samt en udsøgt betjening, da der desværre ikke var ret mange gæster.
 
Derfra til flodhotellet, hvor Yasser Kamal ventede os, og det var bare en kæmpe oplevelse at have ham til guide. Vi blev faktisk nedgjort til skoleelever, og så fik vi en dybdegående undervisning i Egyptisk kultur og levevis. Han var en kæmpe oplevelse, og en god repræsentant for jeres selskab. Hans dansk var ikke for godt, han talte mest norsk, så vi har lige indkøbt en bog der hedder ”49 tekster i øvning”, som vi vil sende til ham. Vi foretog en ekstra tur ud til ABU SIMBIL, som han ligeledes tog med til. Nå ,men vi er i går vel hjemkommet, og vil gerne sige tak for en god oplevelse med jeres selskab.
 
Med venlig hilsen

Esther og Alex Sander, Silkeborg

Specialtur RA -11 dage

 
Hermed en tak for turen til Egypten. Trods det, at vi var helt alene på turen det meste af tiden, siger vi tak, fordi vi kom af sted. Vi har oplevet så meget og det pga din superguide Yasser Abdelghani. Han gjorde turen til noget helt særligt. Han var super engageret og var i stand til at formidle det historiske stof på en meget spændende måde.

 

Øvrige transfere og guider skal også have ros. De stod klar til aftalt tid og var på alle måder meget venlige og behjælpelige.

Vi vil anbefale selskabet til venner og bekendte.
Birgit og Henrik Pedersen
marts 2011

Så er vi landet efter en weekend i Cairo.

Jeg vil blot melde tilbage, at vi har været ovenud tilfredse. Det gælder hjælpen fra dig herhjemme, den danske guide dernede og Sylvia Tours repræsentanter i øvrigt. Hotellet var meget fint, og der var en god service de forskellige steder. Vi deltog i tre ture (bytur, Nilsejlads og pyramiderne), hvilke også alle tre fungerede godt.  

Så ... alt i alt en god oplevelse og en service over norm. Vi vil bestemt anbefale jer til andre.

 

J. Serritzlev, 17. Jan 2011

Hotellerne var generelt rigtig gode, ligesom transporten med de lokale busser var præcis, når de skulle være der, hvilket også var tilfældet med de lokale guides. Vores store oplevelser havde vi på Påskeøen, dagene i Qusco og jungleturen, men også vinsmagningen på den økologiske vingård v. Santiago og besøget på siv-øerne var utroligt spændende. Et luksusproblem var at måltiderne til frokost med 3 retters mad godt kunne være mindre.
Fam. Christensen på tur til Påskeøen, Chile, Peru mv. oktober 2010

Turen til Peru var som helhed overraskende alsidig - maden var lækker, frisklavet, rigelig og afvejkslende, dygtige guider med stor viden om deres område - 5 stjerner til danske turleder - turen har været ganske overvældende med stor spændvidde af aktiviteter, seværdigheder og kulinariske oplevelser.
A. Thomsen, Sangstrup

 
Jeg har lige været på en fantastisk rejse i Harry Potters fodspor. Det var en utrolig tur. Idet vi rejste rundt i bus fra sted til sted, fik vi ikke blot oplevet Harry Potters magiske univers, men også små og store engelske byer og seværdigheder, som man måske ikke selv ville have besøgt, på egen hånd.
Vi fik bl.a. set spændende slotte, kirker og klostre, som alle var brugt til scener i filmatiseringen af J. K. Rowling's bøger. Vi så også spisesalen på Hogwarts og vi gik i forfatterens fodspor, og så bl.a. hendes fødeby og et af de steder hun skrev sine bøger..  Turen bød på både oplevelser og overraskelser, og selvfølgelig et stort hold af Harry Potter-glade rejsekammerater!
Alt i alt en fantastisk tur, der stimulerede de allermest dedikerede Harry Potter fans, men også dem, der bare var interesserede i engelsk historie, kultur og litteratur generelt.
Julie Ellesø Jespersen

 
.....På vores tur (I Harry Potters fodspor) fortalte guiden Liselotte med behagelig stemmeføring om fortid og nutid, mens vi bare kunne læne os tilbage og nyde det ufatteligt smukke landskab, bussen var dejlig stor, så vi havde plads til at brede os - Liselotte kender bl.a. York som sin egen lomme og hun førte os rundt på udvalgte steder, inden vi skulle se det berømte Jorvik Vikingecenter - alt vi har set har været et besøg værd. ....Om aftenen blev der arrangeret Quizzer om Harry Potter. Vores guides havde gjort et stort stykke arbejde i en rar atmosfære og var ualmindeligt dygtige som rejseledere. .....Hvem er det lige, der har sagt, at man ikke kender mennesker, før man har rejst med dem? For mig har det været særligt givende at rejse sammen med børn og andre barnlige sjæle. Alt i alt en fremragende rejseoplevelse.
Abelone Rasmussen, juli 2010

Den bedste oplevelse for mig på turen til Midsomer i Barnabys fodspor var besøg på Chenies Manor med have rundvisning af husets frue. Den danske rejseleder fås ikke bedre. Meget vidende med virkelig god formidlingsevne. Stor omsorg for alle deltagere. Rejser meget gerne med Lise Lotte igen.
A. Jørgensen, Ballerup

En fantastisk rejse, der levede fuldt op til mine forventninger (Barnaby). Vi så og oplevede mange spændende ting og selv efter 20 dage efter hjemkomsten er jeg endnu oppe at køre!
Vesterdal, Birkerød, 2010

Kære Sabrina
Hele familien siger TAK for en vel tilrettelagt og vel gennemført ferie i Ægypten. Programmet i Cairo var godt, men dog lidt for overvældende for Clara på 4 år, så hun og mormor tog tilbage til hotellet den sidste eftermiddag mens vi andre var på museet.  Sylvia-Tours i Cairo var gode og effektive. Pyramisa hotellet var supergodt. Fort Arabesque helt rigtigt en stjerne mindre, men velfungerende. Og iøvrigt en god placering. Vi har anbefalet Tiffany før ferien og gør det også efter.

 

Ps. Hvis I kan gøre noget ved det ægyptiske postvæsen ville det være godt. Selv med Air-mail mærker på og nok frimærker er vore tidligt afsendte hilsner endnu ikke kommet hjem!

 

Med venlig hilsen

V. Bjerreskov, Jul og Nytår 2010/11


"En forsinket hilsen, med tak for en dejlig tur rundt i Egypten. Vi følte os utrolig godt modtaget i Cairo og tilbragte et par rare dage, hvor vi oplevede en masse. Amir var et rart ungt menneske og en god guide. Overalt blev vi jo ført rundt på bedste vis. Vi må give dig ret i, at ind imellem virkede det som kaos, men alt fungerede perfekt.
Det var utroligt rart at ankomme til Aswan ovenpå al larmen i Cairo. Vi nød meget dette ophold og turen til Abu Simpel. I det hele taget var det en stor oplevelse at se og opleve Egypten.
Hjem turen var også behagelig, vi følte os godt hjulpet igennem lufthavnene af repræsentanterne fra Sylvia Tours.
Tak for en flot tilrettelagt tur"
Steen og Mai-Britt Børgesen - Brønshøj

Vi var afsted i 5 uger til Peru og Brasilien og alt fungerede som det skulle - Peru er et perfekt land at rjse rundt i, når man er nysgerrig efter kulturoplevelser - maden var GOD, vi synes der var noget for en hver smag og kokkene var dygtige - de lkale guider var var super professionelle og meget engagerede - de 5 dages oplevelser i regnskaven var super og opfyldte vores forventninger - og mere til, da vi som nogle af de få, så en jaguar!! Vi rejser gerne med Tiffany igen og anbefaler bestemt Tiffany Tours til andre.

Kære Sabrina
Tina og jeg er kommet godt hjem efter en rigtig god tur til Cairo, Aswan og Luxor. Vi vil gerne takke for din hjælp i den kaotiske fly-situation, som opstod i forbindelse med askeskyen. Det var dejligt, at du og Tiffany Tours var så flexible og kunne hjælpe med sidste.øjebliks ændringer, som reddede vores Nil-tur. Vi nød cruiset og vil varmt anbefale det til andre:).
Peter Andersen / Tina Pedersen maj 2010

Hej Sabrina.

 

Vi er nu hjemme igen fra en vellykket tur til Egypten. Du skal have tak for hjælpen i Luxor, Sylvia`s agent kontaktede os hurtigt og vi fik svar på hvornår vi blev afhentet til ballon turen. Det var alle tiders udflugt, den kan kun anbefales. Hotellerne var rigtig gode, også cruiset var godt. Vores tur til Dendera var flot, templet er absolut et besøg værd. Vores engelsk talende guide i Luxor Moshera var nem at forstå og en sød pige. Vi aftalte med Sylvia Tours at vi besøgte Templerne i Luxor med en engelsk talende guide, medens vi boede i Luxor, i stedet for sidste dag på skibet. Vores norsk talende guide Omar, var meget vidende, vi fik nye oplevelser på museet i Cairo, vi tog også på cafe med Omar i Luxor en oplevelse vi nok ikke havde gjort alene. Vi blev af en turist anbefalet at spise frokost på en Egyptisk restauration overfor Luxor templet, den lå på 4. sal en flot udsigt og lækker og billig mad, den kan anbefales.

Vi har kun et lille men, vi blev hentet på hotellet i Aswan kl.9 om morgenen til skibet, det kunne godt have været senere, for kahytterne var ikke klar til os, så vi kunne have nydt haven på hotellet. Der er kun roser til Tiffany Tours, vi vender nok tilbage til jer igen.

Mange venlige hilsener

Petersen, Bagsværd, okt. 2010

Kære Sabrina
Vi vil hermed sige tusind tak for en veltilrettelagt IBIS-tur til Egypten 17-27. oktober 2010. Vi synes begge, at der har været god service både i Danmark i forbindelse med information og forberedelse tilo turen og ikke mindst da den skulle stå sin prøve i Egypten: At blive serviceret af 2-3 guider med hver deres ekspertområde, inden for hvilket vi fik al den hjælp og oplysning vi, vi måtte have brug for. At der sketet en ændring i forbindelse med starten på Nilcruiset, blev taclet fuldt professionelt og for vores vedkommende blve vi glade for en ekstra dag på båden inden afsejling i stedet for den ekstra dag i Luxor, som derved blev til een dag. 2 programløse dage i Luxor ville måske have været for meget.
Kahled på Cairo-guidningerne var en hyggelig, rar og fantastisk egyptolog-guide og Yasser på turene fra Aswan til Luxor ligeså - og vi gav dem deres velfortjente ros, Yasser havde så meget at fortælle og det var interessant alt sammen.
Lisbeth og Bjarne, Ibis-tur til Egypten, oktober 2010

 
Generelt fungerede det hele på turen (Barnaby) Hotellerne var i top - Lise Lotte kunne sit stof - jeg har berettet om turen vidt og bredt - tak for en god tur.
Henrik Winther

Simpelthen alt for godt (Barnaby) ! Guiden Liselotte var alle tiders og en fantastisk hjælp, når det kneb. Hotellerne var fine og noget af det bedste var det engelseke lanskab, de gamle landsbyer, de flotte slotte og at se flere af de steder hvor Barnaby er optaget - og så pubberne, skønne! Tak til Tiffany for en herlig tur. Er parat til en ny, om muligt.
Jytte Pedersen, Barnabyturen 4. sept.

Det hele fungerede godt, med vidende guider og en buschauffør, som også var god. De bedste oplevelser for mig var Oxford by, Blenheim, Churchills grav og Stratford upon Avon, hvor vi havde lidt egen tid. Jeg synes at det har været en dejlig tur og vil ikke betænke mig på at anbefale turen.
Lise-lotte Kleis, Barnabyturen 4. sept.
Alt fungerede som det skulle på en fantastisk tur, med gode engelske guider, som var nemme st forstå. Den danske guide, Lise Lotte, var fantastisk med et meget højt serviceniveau. Nogel af de bedste oplevelser var de flotte landskaber og den ene lille hyggelige by efter den anden, dejlige slotte og mange gode oplvelser...alt i alt en meget positiv oplevelser. Jeg tror ikke det bliver sidste gang, jeg rejser med jer.
Med venlig hilsen, Doris Markussen, Ølstykke (Barnabyturen sept. 2010)

Hotellerne (i Peru) var dejligt afvekslende, godt beliggende, fin kvalitet hele vejen.....maden var varieret, til tider gourmetmad...spændende restauranter med næsten for meget mad ind i mellem - udflugter meget varierende - historie, natur, kultur - det kan ikke ikke gøres bedre ! Om turen som helhed: Super godt - en stor succes.
Fam. Basland, Virum

Turen var meget fin og det hele til UG. Vi synes, efter vores mange rejser, at denne kommer på toppen. Vi glæder os til en ny tur med Tifferny, hvor den så end måtte gå hen i verden.
Fam Lindblad, Frederiksberg.

Hej Sabrina
Jeg vil gerne på 4 menneskers vegne takke for god rejseplan til Chiang Mai-Hua med afrejse d. 11/1-10. Alt klappede til ug og for et fantastisk spændende hotel Manathau i Chiang Mai. Det havde vi nok ikke fundet selv. Tusinde tak, det er bestemt ikke sidste gang, I bliver brugt til at tilrettelægge en tur. Anbefalet jeres firma har jeg gjort både før og efter turen, tak - og vil samtidig nævne den gode kundeservice, som du ydede.
De venligste hilsner
Lotte Tang, Vanløse
 

Kære Sabrina !
Jette og jeg vil gerne sige dig tak for det spændende og interessante program du lavede til os.
Vi har virkelig fornemmet at du har forstået vores ønsker. Alt lige fra flyveturene og guiderne til hotellerne og udflugterne med de seværdigheder der var med i dit spændende program fungerede helt i top.
At vejret var med os, fik du også klaret, det var så varmt at vi måtte ligge for åbne altandøre om natten. De første 8 dage blev vi fyldt op med indtryk af både Pyramider, Templer, Museer, Dæmning, Kongernes dal, sejltur med felucca og fortællinger af professionelle guider.
De sidste 8 dage var vi på Museer og Templet i Luxor. Vi nåede også at flyve med ballon. Jeres anbefalinger af spisesteder kan vi kun tilslutte os.
Som du forhåbentlig kan fornemme, har vi været fuldt ud tilfreds og vil kun anbefale dig til dem, der hører om vores Ægypter tur. 
(Jette og Erik Borch, Tåstrup)

Kære Sabrina Gunvald
 
Da vi sjældent har været på en så veltilrettelagt ferierejse, vil vi gerne udtrykke hvor glade vi var fordi vi havde valgt Tiffany Tours. Rejsen var et fortræffeligt mix af både store kulturelle indtryk og afslapning på dejlige 5* hoteller.
 
Jeres danske guide, Pia, er i besiddelse af en utrolig stor viden, som hun magter at viderebringe på en meget engageret og pædagogisk måde. Endvidere er hun umådelig hjælpsom, smilende, humoristisk og omsorgsfuld og berigede således det  kulturelle indtryk af Egypten på en for landet meget positiv måde.
 
Da vi gerne herigennem vil takke Pia for hendes store indsats som guide, bedes i fremsende en kopi af denne mail og fortælle hende, at det ikke er sidste gang at vi vælger Tiffany Tours med hende som guide.
 
Tak for en dejlig ferie.
 
Med venlig hilsen
Niels & Jytte

Kære Sabrina!

Min mand og jeg vil gerne sige tak for en fantastisk 15 dages rundrejse i Egypten fra 1.maj til den 15 maj 2008. Det var en fantastisk tur, intet var overladt til tilfældighederne, og alt fungerede professionelt. I lufthavnene blev vi guidet lynhurtigt igennem, selv i Cairo der virkede totalt kaotisk. Selv de mindste ønsker vi havde spurgt om fik vi bare opfyldt. Tilrettelæggelse af turene til Pyramiderne, Museerne, alle Templerne, og Kongernes Dal var eksemplarisk, vi var kun os to, og alligevel havde vi både dansk og egyptisk guide plus chauffør, hvilken luksus, ingen kø alle kunne høre, og vi kunne spørge i et væk, og Pia svarede på alt fra det historiske Egypten og op til i dag. Cruiset på Nilen var en oplevelse, fantastisk mad, og en besætning der forstod at servicere sine gæster, for slet ikke at tale om den meget smukke tur langs Nilens bredder, samt besøgene i land.

Vi vil også gerne takke Sylvia Tours guider for deres hjælpsomhed, og en særlig tak til Pia for hendes dejlige måde at være på, og for hendes utrolig viden om Egyptens fortid og nutid.

Det bliver nok ikke sidste gang vi besøger Egypten med Tiffany Tours.

 

Med Venlig Hilsen

Ulrik og Lene

Først vil jeg takke Jer mange gange for en dejlig tur/ rejseoplevelse i Midsomer Murders i Detective Barnabys fodspor og meget mere.

Ikke mindst vores rejseleder Lise Lotte Frederiksen hun var suveræn, og overraskede mig meget ikke mindst hendes store faglige og almen viden om det vi så og oplevede på turen. Selvom I har lagt mange forskellige seværdigheder i programmet ville jeg ikke have undværet noget, sjovt at se og genkende de forskellige steder hvor Barnaby episoderne var optaget.
Jeg tror ikke det er sidste gang jeg deltager i en af Jeres rejser og jeg kan kun anbefale Tiffany Tours. (J.Shwartz, Virum, 2009) 
I skal lige have en stor tak fra familien Rasmussen og Sebastian for den skønne tur, I havde planlagt for os. Det var en stor oplevelse, hvor vi udelukkende mødte flinke og hjælpsomme folk samt ikke mindst utrolig dygtige guider....
Vi vil varmt anbefale jer, hvis vi hører om andre, der har lyst at tage til Peru... (H. & C. Rasmussen) Hillerød '09

"Det arrangement I havde stablet på benene var virkelig af høj høj klasse, og vi vil helt sikret anbefale jer igen.....
Junglen var nok den største overraskelse, hvor vi virkelig kom dybt dybt inde i junglen..... Troede ikke der fandtes indianer der stadig levede så primitivt som de indianere vi besøgte.
Tusind tak for en oplevelse for livet (friede på Galapagos....:-) og hun sagde ja, så det var punktumet på en fantastisk tur"
(T. Juul- Herning)
"Det har været én af de bedste ture jeg har været på, med masser af oplevelser og en guide der vidste noget om alt hvad vi oplevede på vejen rundt i hele Peru. Det har været en kanon-god tur" (Anni Koltze - København, 2009)

"Variation med regnskov, bjerge, gartneri/landbrug og forskellige transportmidler var godt. I har slidt på turen og jeres omsorg, ærlighed og tålmodighed har været stor" (Inger & Kresten Vestergaard - Holstebro)

"Især besøget hos en lokal familie i Ecuador var fantastisk. Større gæstfrihed skal vi vist lede langt efter, det var én af de bedste oplevelser, som har indprentet sig fra turen. Og vi er måske den bedste rejse gruppe - men I skal vide, at det havde I indflydelse på, og at vores tur-leder sørgede for, at vi alle havde det godt "(Holger & Inge Christensen - Aars)
"Vi syntes, vi havde en fantastisk tur, som vi vil tænke tilbage på og mindes med glæde mange år fremover. Vi vil endnu en gang takke for et fantastisk godt initiativ og for en fantastisk tur."
(Leif & Esther Svendsen - Als)
 

Kære Sabrina!
 
Tak for en utrolig veltilrettelagt rejse til Ægypten. Alt fungerede fint lige fra modtagelse i lufthavne og transfer til hoteller og båd. Dejlige udflugter med en meget kyndig guide, Pia. En luksus kun at være 2 personer, så vi både kunne høre og se samtidig, når vi var rundt i templerne. Båden "Nile Symphony" var utrolig flot med store, velindrettede kahytter og med pragtfuld mad og venlige mennesker til at servicere os.Og en særlig tak til Pia for hendes omsorgsfuldhed med hensyn til en heftig forkølelse. Hendes kur hjalp.
Vi kan virkelig anbefale andre at benytte Tiffany Tours.
 
Hilsen Janne og Grethe (nov.2008)

Kære Tiffanytours
 
Jeg vil bare lige sige et stort tak for en vidunderlig tur til Egypten. Rejsen levede fuldt ud op til vores forventerninger, og mere til. Vi var på rundrejse i 11 dage (12. marts-23. marts). Der blev taget godt hånd om os gennem hele turen. Det er dejligt at have den samme guide på det meste af vores rejse. Han gjorde turen meget underholdende og tryg. Bestemt min livs bedste rejse hidtil (overgår Rom, hvilker jeg aldrig troede muligt).
 
Med Venlig Hilsen
Henriette Armas (marts 2009)
 
PS: Forøvigt kan jeg lige fortælle, at i første omgang syntes min kæreste, at det var dyrt og det krævede meget overtagelse. Men selv han måtte tage sine ord i sig igen. Han var imponeret - og det er næsten en umulig opgave.
Held og lykke
Henriette
 

Kære Sabrina !

Efter en happy landing og et par dage til at fordøje de mange rejseindtryk sender hver og en af vor familiegruppe en stor tak for en veltilrettelagt tur, hvor udbyttet var på højeste niveau og servicen næppe kunne være meget bedre. Også tak for dejlig vin og frugt som velkomst til Cairo.

Alle var begejstrerede for Pia’s meget kompetente guidning og hjælpsomhed og Katrine og Cecilie gav hende da også et stort og kærligt knus til farvel – et knus, der roligt kan tages til udtryk for et knus fra hele familien.
 
Tusind tak for din hjælp til, at vi fik en meget fin guldbryllupstur.
 
De venligste hilsener fra
Lillian og Hemming,
samt Søren, Gitte, Annesofie og Katrine, Niels, Charlotte, Helene, Camilla, Per,Louise,Matias,Cecilie og Albert. (marts 2009)

Hej Sabrina
Min familie og jeg vil gerne sige dig tak for en fantastisk rundrejse i Ægypten. Det har været en rigtig spændende ferie med mange indtryk og  alt har bare fungeret lige efter planen. Vi har haft Nader som guide og han kan ikke roses nok. En fantastisk guide med så meget entusiasme, iver og glæde for Ægyptens historie, der er så smittende, at selv børnene kan genfortælle historier om ægyptiske guder, konger og lign. Derudover føler vi os bare så heldige over at have haft en guide, der er ægyptisk, opvokset i Cairo og har taget dansk sprogkursus og vores indbyrdes kemi var bare i top. Vi har virkelig fået en dejlig oplevelse, som vi aldrig vil glemme. Vil også lige takke dig for en helt igennem super god service, du har også været fantastisk. Vi kan kun anbefale dig alle vegne vi måtte komme.
Rigtig mange hilsner
fra familien Carthberg (Efterårsferien 2009)
 

Efter 12 oplevelsesrige dage i Egypten er jeg ved at komme til mig selv.

Mine forventninger til turen var selvfølgelig store, og jeg skal lige love for de blev mere end indfriet.

Første store overraskelse, selskabet bestod af ialt 4 personer hertil en en dansktalende egypter en chauffør og en minibus. Servicen var meget høj, vi blev bogstavelig talt båret gennem alle forhindringer, og ved hver ny destination stod der en agent og ventede os. Jeg har rejst en del, men aldrig oplevet noget der lignede dette.

Vores guide Nadel er en gave til enhver turist. Han talte et meget flot dansk, havde humor og gennem sin uddannelse en kolossal viden om historien og samfundet som det er idag. Det blev til dybgående informationer ved hvert tempel og museum vi besøgte. Jeg har talt indgangsbiletter sammen, de var includeret i prisen. Vi havde 18 entreer til templer, museer og lignende. Derudover besøgte vi Koptiske kirker og moskeer.

Dette fortæller noget om turen.

Jeg vil takke mange gange for denne veltilrettelagte rejse, det er bestemt ikke sidste gang, jeg rejser med jer.

Jeg er allerede begyndt at anbefale jer.

Med venlig hilsen

Bente Damkjær.

 
 

© Copyright 2006-2012 Tiffany Tours ApS
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk